Klubnyheder

​Verdensklassefloorball for en dag til Danmark! Vær med 30. jan 2016!

27. jan. 2016, kl. 21.10

Svensk superliga rykker til Helsingør og booster dansk floorball på vej mod 35.000 spillere bakket op af 10 millioner udviklingskroner


Nogle af de allerbedste repræsentanter for Sveriges 3. største idrætsgren - floorball - tager færgen til Danmark, når Helsingør Floorball Team den 30. januar 2016 er værter for afviklingen af superligatopkampen mellem “hjemmeholdet” FC Helsingborg og ligaens nummer 1 Pixbo fra Göteborg. Matchen udkæmpes i Helsingør Hallen, og målet er, at det sker i en festlig ramme skabt af 1.500 danske og svenske tilskuere. Med et snit på 10 mål per kamp er der næsten garanti for målperler - og masser af inspiration for fremtidige og nuværende spillere, forældre, sponsorer, journalister og andre, der ser floorballens udviklingspotentiale. Billetbestilling, video og mere information: www.floorballhelsingor.dk.


35.000 spillere i 2025!
DGI og Danmarks Idrætsforbund ser i fællesskab et stort udviklingspotentiale i netop floorball. De besluttede sidste år at skyde 10 millioner kroner i floorball med et mål om at de nuværende knapt 6.000 spillere skal vækste til 35.000 spillere i 2025! Satsningen er en del projektet “Bevæg dig for livet!”, hvor nogle få udvalgte idrætsgrene skal få 75% af alle danskere til at dyrke idræt.


Toppen af superligaen
Kampen er vigtig for begge hold. Pixbo ligger nummer 1 og FC Helsingborg er nummer 5 og vil kæmpe for en plads I slutspillet. FC Helsingborg har ligaens pointkonge, landsholdsspiller Linus Nordgren, der med 22 scoringer og 26 assisteringer, fører pointligaen. Han udfordres på dagen af blandt andre Martin Östholm fra Pixbo, der kan udføre de mest umulige tricks med staven. Se videoen på www.floorballhelsingor.dk

Løftestang til udvikling
Dansk Floorball Union er repræsenteret på dagen med en times præsentation lige op til kampen for alle der er nysgerrige på svenskersporten, som utallige danskere kender fra folkeskolens idrætstimer. Nu skydes der blot med op til 180 km/t, der er landsdækkende liga og fast træning i over 100 foreninger I Danmark. Under titlen “Quick-intro til floorball” indbydes potentielle spillere og foreninger, forældre og idrætslærere med flere til at blive klædt på med ny viden om sporten af en udviklingskonsulent fra forbundet.

Link: http://www.floorballhelsingor.dk/foredrag-quick-intro-til-floorball

Floorball bygger bro over Øresund
Helsingør Floorball Team arbejder på højtryk for at skabe den bedst mulige ramme om kampen, så floorballen i sundbyen, i Nordsjælland og ideelt set i Danmark bliver en øjenåbner for alle, der nyder aktionfyldt idræt. Samarbejdet mellem FC Helsingborg og Helsingør FT er blevet tættere de seneste år og flere initiativer er i ærmet, så fremtiden tegner lys.

Læs mere kampen på event websitet: www.floorballhelsingor.dk

Fakta
I Sverige er der i dag 123.019 aktive spillere i tæt på 1,000 foreninger, og det gør den til den 3. største idrætsgren i Sverige efter fodbold og golf.

Helsingør FT er blandt Danmarks allerførste foreninger og var på banen allerede i 1989. Førsteholdet topper nu 1. division og foreningen tilbyder træning på 10 hold. Mere info: www.helsingorfloorball.dk

Billetbestilling, video og mere information: www.floorballhelsingor.dk.


Dropbox med pressefotos:
https://www.dropbox.com/sh/t9nphrintsizgxw/AAAe9Udxu3jP2OC3WTfkzq7Ea?dl=0


Inspirationskilder

100 millioner kr. skal medvirke til at få 75% af danskerne gjort idrætsaktive
http://www.dif.dk/da/nyt/dif-nyheder/2015/marts/20150324_vision
Artikel: Svenskersporten indtager Danmark:
http://www.dif.dk/da/nyt/dif-nyheder/2015/december/20151612_floorball
Hjemmeside: www.helsingorfloorball.dk
Facebook: https://www.facebook.com/HelsingorFloorball/

Klubnyheder