Klubnyheder

1. div: ​Helsingør FT - Hafnia FC 11-1 (4-0, 5-0, 2-1)

6. dec. 2015, kl. 22.53

Alle parametre sagde, at der var topkamp og spænding i luften, da Hafnia gæstede Helsingør Hallen lørdag eftermiddag.

HFT førte rækken 1 point foran Hafnia og det seneste opgør mellem de to mandskaber, endte med en kneben 5-4 sejr til HFT.

Kampen var dog knapt gået i gang, inden et toptændt HFT-mandskab nærmest havde lukket den igen. Der var ikke engang spillet 5 min, før Helsingør havde scoret 3 gange.

Presset sad stenhårdt på Hafnia spillerne og det ene flotte angreb efter det andet, rullede nedover gæsterne fra Amager.

Efter 10 min øgede Michael Kock til 4-0 og Hafnia spillerne hang eftertrykkeligt med hovedet.

HFT formåede at holde kadencen i 2. periode og udstillede gang på gang gæsterne med lynhurtigt pasningsspil og effektive afslutninger.

Først bragte juniorspiller Thobias Munkstrup på 5-0 tæt under mål, siden hen lynede HFT´s powerplay 2 gange på 35 sekunder, da en Hafniaspiller fik en 2+2 minutters udvisning. HFT scorede yderligere to gange og var således foran med hele 9-0 inden de sidste tyve minutter.

I sidste periode fik den blot 15-årige Noah Donkin spilletid i målet. Noah er en af 5 juniorspillere der er blevet indlemmet i A-truppen i denne sæson, og som alle har imponeret. HFT fortsatte det fine spil samtidig med, at lidt at energien blev sparet for ikke at risikere skader eller dyre udvisninger, mod et frustreret udehold.

Perioden endte 2-1 til HFT, efter et dommedagshug fra anfører Jonas Hviid, samt en listig afslutning fra spillende træner Jesper Frank. Med 4 minutter tilbage fik Hafnias bedste, Frederik Trier, passeret Noah Donkin.

Træner Jesper Frank var meget tilfreds efter kampen ,, Det her er uden tvivl den mest gennemførte og helstøbte HFT-indsats i de tre sæsoner jeg har været i klubben, alle spillere leverer på et meget højt niveau''

Anfører for Hafnia, Peter Steen Jensen, erkendte da også at der var klasseforskel, i sin takketale efter kampen: "Stillingen sagde topkamp, det så ikke sådan ud i dag, Helsingør var klasser bedre i alle spillets facetter''

Målscorer HFT
Frederik Olsen 3
Jonas Hviid 2
Thobias Munkstrup 2
Michael Kock 2
Kristoffer Bjerg Mortensen 1
Jesper Frank 1

Næste kamp er tirsdag kl. 20:00 ude mod Lyngby.

Stilling i 1. division:
http://minidraet.dgi.dk/turnering/1629/raekke/21042/pulje/15955

Alle fotos fra kampen:
https://picasaweb.google.com/100023212077451388358/HelsingRFTHafnia?authuser=0&authkey=Gv1sRgCOXBu6r9ydKY5wE&feat=directlink


Klubnyheder