Klubnyheder

Helsingør FTs U13 tilbage på sejrskurs

30. januar 2019, 00.00


 

Lørdag formiddag efter en nat fyldt med sne, blev det til en ny chance for Helsingørs drenge for at jagte en ny sejr. Jagten efter en ny sejr skulle blive imod Stevns, som vi tidligere har vundet over 12-6. Det skal allerede siges, at denne kamp ikke skulle blive lige så målrig som den forrige.

 

Inden kampens start, var der ikke så meget at sige til drengene. Vi vidste i forvejen hvad vi skulle forbedre og tage med fra sidste kamp imod Benløse. Kocentration og fokus skulle allerede være på plads til opvarmningen, så det ville føres videre til kampens start. Derudover blev det valgt at vi skulle ligge et forholdsvis højt pres på modstanderen og udnytte at vi har nogle hurtige spillere. Dette virkede også til at virke, da Helsingør kom foran 1-0 allerede efter 1:35 minutter. Et flot mål af Baltazar, som virkelig har udviklet sig igennem sæsonen, til en stabil spiller. Selvom Stevns kom tilbage på 1-1 i midten af 1. periode, så endte perioden 3-1 til hjemmeholdet. Målene kom fra holdets 2 centerspillere Magnus og Oscar.

 

Til 2. periode måtte vi fortsat holde fokus. Især på vores forsvarsspil, var det vigtigt at vi talte sammen. Vores presspil fungerede rigtig fint, men de kunne godt komme til chancer, hvis vi ikke hjalp hinanden med at positionerer os. Holdet startede også rigtig godt og kom foran 4-1 allerede efter 2:14 minutter inde i 2. periode, som blev scoret af Otis. Desværre endte 2. periode ikke særlig godt for drengene fra Helsingør. En uheldig episode med Gustav medførte, at vi fik én 2 minutters udvisning og at vores koncentration faldt i 2. periode. Dette gjorde, at Stevns kom tilbage i kampen og 2. periode sluttede 4-3.

 

Til 3. periode måtte vi tilbage på sporet. Vi skulle holde koncentrationen og starte med at tale positivt til hinanden. Denne lille pause på 5 minutter hjalp også. Drengene kom helt anderledes tilbage ind i kampen. Nu var det os som fightede det ekstra og fik de fleste 2. bolde. Kampen endte 5-3 til hjemmeholdet fra Helsingør, efter endnu et mål fra Otis. En dejlig og tiltrængt sejr, som viste, at vi er et godt hold, så længe vi har fokus på hvad vi er gode til.

 

Kampens spiller i dag, blev Gustav. Igennem det meste af kampen, viste han den rigtige holdånd, fantastisk overblik og dirigerede flot defensiven i hans kæde. Dette gjorde han ved at snakke, spille simpelt, samt tale positivt til hans holdkammerater. Derudover spillede Baltazar og Otis en rigtig flot kamp.

 

Næste kamp for Helsingørs drenge bliver en udskudt kamp imod Jægerspris. Én onsdag aften kl. 18 i Jægerspris.

Se alle HFTs kampe her på "Min Idræt"    

- Claes, træner

Klubnyheder
W1siziisijiwmtuvmdgvmtavmjnfmtjfmjzfndczx0hgvf9taw5pbwfuzde2mhg2mdauanbnil1d?sha=d3bb0ce58cc46706