Klubnyheder

U13: Storsejr 10-2 på udebane over Vanløse

25. nov. 2018, kl. 20.43

 

På en halv kedelig grå søndag eftermiddag skulle Helsingørs U13 hold spille på udebane mod Vanløse. En kamp hvor Helsingør på papiret var favoritter, eftersom Helsingør lå på en 3. plads og Vanløse på en 8. plads før dagens kamp.

Selvom vi på papiret var favoritter, var der stor fokus på at vi ikke skulle tage noget for givet. Hvis der er noget som vi ikke ønsker, så er det hvis spillerne tror sejren allerede i hus. Drengene skulle fokusere på de kvaliteter som de besidder, hvilket er tempo, gode afleveringer, overblik og god bevægelse. Dette er især vigtigt, hvis man skal udfordre Benløse og Rødovre som også ligger oppe i toppen af gruppen.

Inden kampen var der nogle få afbud, men gav til gengæld plads til andre i startopstillingen. Dette betød blandt andet, at Anton kom på mål, hvilket er hans første officielle u13 kamp i år. Derudover kom Gustav ind som center i stedet for Oscar og Baltazar blev dertil back.

1. periode var noget rodet. Gulvet og lyset inde i Vanløsehallen gjorde det svært for målmanden og markspillerne til at se bolden ordentligt. Derfor var der mange halvdårlige afleveringer og 2 hold som forsøgte at fange melodien. Heldigvis var det Helsingør som kom foran 1-0 efter næsten 6 minutters spil. Et mål som drengene gættede på et selvmål, men som Vincent fik æren for på papiret. 1-0 blev også 1. periodes resultat, som dog gav flere gode muligheder til Helsingør holdet for at komme yderligere foran.

Selvom Helsingør havde mulighederne for at komme yderligere foran i 1. periode, var der fortsat en mavefornemmelse på, at kampen langt fra var afgjort. I hvert fald var det følelsen hos trænerne! Derfor skulle der mere fokus på opspillet, som nogle gange virkede lidt halv sløvt. Især skulle der være mere bevægelse fra holdspillerne, så personen på bolden nemmere kunne aflevere den videre. En snak som virkede til at fungere. Drengene kom i hvert fald ud til 2. periode med større fokus og bevægelse, hvilket også kunne ses på periodens resultat. Resultatet for 2. periode blev 5-0 til Helsingør, samt 2 minutters undertal efter en udvisning til Philip. Selvom Philip lavede udvisning, gjorde han det godt igen med 1 mål. Dertil gjorde Gustav, Jonathan og Malte en rigtig god figur i denne periode.

Til 3. periode ønskede trænerne, at drengene skulle holde deres fokus og ikke blive uopmærksomme. Anton havde mulighed for et cleansheet og i kampen imod Stevns, kom der alt for mange mål ind i sidste periode. Drengene arbejdede hårdt og vandt også sidste periode, desværre fik Anton ikke hans cleansheet. Sidste periode endte 4-2 til Helsingør, hvilket gav en samlet sejr på 2-10. Én 3. periode, hvor Jonathan og Malte igen viste sig frem.

En flot sejr til drengene fra Helsingør. I forhold til man of the match, havde trænerteamet 3 nomineringer. Den første var backkæden, William S, Philip og Gustav. De kommunikerede rigtig flot sammen og havde en solid defensiv. Nomineringer nummer 2, blev Malte, som viste flot fight, gode afleveringer og dagens bedste mål. Sidste nominering blev Jonathan som var skarp foran mål. Trænerteamet var dog ikke i tvivl og kampens spiller blev Malte.

Helsingør indtager efter 7 kampe en delt 1. plads med Benløse, der begge har 15 point, men Benløse har dog spillet 2 kampe færre.

Referat: Træner Claes Conradsen




Klubnyheder