Klubnyheder

Referat: HFT Ladies vinder 6-1 over Copenhagen FC

18. okt. 2017, kl. 04.11

Sannie Arnhild blev kåret til kampens spiller. Hun har en baggrund hos Copenhagen FC, og spillede energisk og målrettet for Helsingør FT i kampen mod hendes tidligere klub.

Referat af lørdagen kamp 14/10 fra 1. division floorball hvor Helsingørs Floorball Ladies mødte Copenhagen.

Damefloorball buldrer frem
Helsingør Floorball Teams dameholdet, populært kaldet HFT Ladies, fortsatte de flotte takter fra debuten i 1. division, da de i anden kamp mødte Copenhagen FC. En flot holdindsats blev belønnet med en 6-1 sejr og Ladies ligger dermed nr. 2 med 6 point, hvilket er den bedst tænkelige start for det lokale hold.


HFT Ladies er klar fra første fløjt
HFT starter 1. periodes 20 minutter med intensitet og tempo, man fornemmer på pigerne, at ”tændingen” er høj og lysten til at vinde igen er helt klart at spore.

Hjemmeholdet spiller rigtig fint rundt med bolden og tilspiller sig mange gode chancer, men der skal alligevel gå 4. minutter før der efter et flot gennemspillet angrebsspil bliver lagt en god bold til rette hos anfører Nanna Borup Johansen, som tager sig god tid til at få bolden under kontrol så den kan kanoneres ind i øverste højre krog med fuld damp. 1-0 til HFT.

HFT presser på med alt, hvad de har lært og både Kaja Rasmussen og Sannie Arnhild har mange gode chancer, særligt sidstnævnte vil om noget gerne have bolden ind bag Copenhagens keeper, da det er hendes gamle klub - men den vil bare ikke derind i første periode.

Mange gode chancer og godt spil
Copenhagen begynder at presse mere på og efter en lidt ærgerlig fejl mister HFT bolden på midten og Copenhagen løber kontra og scorer efter 8.40 til 1-1 på et flot mål. HTF’s keeper Frederikke Dufke har dog hånden på bolden, men kan ikke gøre så meget ved den scoring.

Det slår ikke HFT pigerne ud af kurs, de fortsætter bare med at presse på og den evigt hurtig løbende angriber Madeleine Falck ”Maddie” fører bolden ned bag Copenhagens mål og får spillet Tina Sørensen fri og hun svigter ikke. Helt fortjent 2-1 føring til HFT, men Copenhagen begynder at vise lidt mere tænder og har et par gode chancer, men på godt forsvarspil af HFT og en storspillende keeper Frederikke Dufke i kassen, går HFT til pause med en føring på 2-1.

Kanon start på 2. periode
2. periode er nærmest ikke fløjtet i gang før den netop ny ind skiftet Camilla Friis viser sit værd. Den evigt kæmpende angriber Pia Haugaard tager et godt træk op af venstre side og får lagt en flot indspilning ind foran Copenhagens mål hvor Camilla Friis står nærmest udækket og helt roligt banker hun bolden ind i mål: 3-1 til HFT. Man kan nærmest kalde det lidt af en genistreg af træner Dan Egerup, at han tør sætte en kold reservespiller ind, men genialt var det.

Resten af 2. periode bølger spillet frem og tilbage man fornemmer, at Copenhagen begynder at skrue bissen på, og der laves flere og flere ikke så pæne tacklinger, stemningen bliver lidt hektisk, og det præger spillet i resten af 2. periode, hvor der dog ikke bliver scoret flere mål fra nogle af holdene.

3 flotte mål i 3. periode
Da hjemmeholdet går ud til 3. periode er de godt klar over, at Copenhagen vil presse på med alt hvad de har lært, dog er luften ved at være sivet ud af ballonen hos Copenhagen spillerne, til deres forsvar skal det også siges at de kun stillet op med 8 spillere. Det udnytter hjemmeholdet og på sublim pres spil hvor bolden bliver spillet godt rundt af HFT ser Tina Sørensen sin chance til at få scoret hendes andet mål i kampen og efter blot 1.20 står det 4-1 til hjemmeholdet.

Med en solid føring på 4-1 kunne man tro at HFT Ladies ville tage det stille og roligt og køre sejren sikkert i hus, men nej - Sannie Arnhild ville det anderledes Sannie tager nærmest sagen i egen hånd og tager en af hendes karakteristik træk ind over midten og med alt den kraft der er tilbage i hende tæsker hun bolden ind i mål. Forløsningen kan helt klart ses i hendes øjne over, at hun endelig fik scoret mod Copenhagen. 5-1 til HFT.

Målfesten vil åbenbart ingen ende tage - Isabella Stoffregen Rasmussen får med hendes ukuelige løbevilje løbet en pasning op og rammer endelig bolden med et sus af et skud og scorer et velfortjent mål efter en masse gode chancer gennem hele kampen. 6-1 til hjemmeholdet, og Helsingør ligger nu på andenpladsen i første division. Næste kamp er søndag den 29. oktober 2017 kl. 16:00 på udebane mod Hafnia FC.

Damefloorball
HFT Ladies har fået stor tilgang af både nye og rutinerede spillere og stiller derfor både op i 1. og 2. division i denne sæson. 2. divisionsholdet står overfor en milepæl og spiller første turneringskamp 28. oktober 2017. Holdet træner i Helsingørhallen mandag og onsdag og er åbent for ny medlemmer.

- Mette Agerskov

Kampens spiller: Sannie Arnhild

Dagens pointliste:

Madeleine Falck ”Maddie” 0+2

Pia Haugaard 0+2

Nanna Borup Johansen 1+1

Sannie Arnhild 1+0

Tina Sørensen 2+0

Camilla Friis 1+0

Isabella Stoffregen Rasmussen 1+0


Damer – spil selv floorball!

Kig ud mandag eller onsdag kl. 20:00 og få en uforpligtende prøvetræning. Der er ingen forventning om, at du deltager i turneringskampe. Det er sjovt og medrivende at være med – Ses vi?


Klubnyheder