Klubnyheder

Helsingørspiller til Word Games!

18. mar. 2017, kl. 11.32

Andreas startede floorballkarrieren i fritidsklubben Fiolen, og nu er han dansk landsholdsrepræsentant ved World Games i Østrig. Her er han fanget Snekkerstenhallen efter træning kort før afrejsen.


Frem til den 25. marts vil der være 2.700 atleter fra 107 lande til Special Olympics World Games 2017 i Østrig. 14 atleter repræsenterer Danmark, hvoraf 8 er floorballspillere. I den trup finder man den 24 årige landsholdsspiller Andreas Christian Battad fra Helsingør Floorball Team. - Det er fantastisk at være her siger Andreas, da vi fanger ham for at høre om baggrunden for hans deltagelse og om at være til World Games.


Fra Fiolen til landsholdet

- Jeg har efterhånden spillet floorball i 12 år. Det startede for sjov i min fritidsklub Fiolen, hvor de på et tidspunkt opfordrede mig til prøve at træne i Helsingør Hallen med Helsingør Floorball Team, fortæller Andreas. - Det har virkelig påvirket mig liv positivt. Jeg spillede som junior nogle en dag, og så oprettede foreningen et særligt hold kaldet Special Olympics. Det var målrettet spillere med fx ADHD eller eller indlæringsvanskeligheder som jeg selv kan have problemer med, oplyser Andreas Battad. - Med årene har jeg kunne se, hvor meget floorball og det sociale liv i og omkring klubben har betydet for mit liv. Jeg er blevet stærkere som person - og det har givet mig mange succesoplevelser, fortæller han. - Jeg har efterhånden prøvet mange funktioner og været en del af trænerteamet på både herre- og damesiden. Det havde jeg aldrig regnet men jeg er vokset med opgaverne, siger Andreas.

Drømmen er realiseret
- Da jeg var mindre så jeg meget op til 1. holdet i Helsingør Floorball Team. Jeg havde en drøm om at det en dag kunne være mig. Det lykkedes så at komme på holdet for nogle år siden med en god blanding af masser af træning passion og talent. Det førte så til at der blev lagt mærke til mig fra handicapidrætsforbundets side og efter nogle testkampe blev jeg en dag udtaget til Special Olympics-landsholdet! fortæller Andreas. - Det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Et eller andet sted håber selvfølgelig på en medalje hernede, men det er svært at vide hvordan niveauet - og dybest set er det oplevelsen at være her der er det vigtigste for mig, slutter Andreas, der må afslutte samtalen for han skal være klar til landsholdstræningen, der starter nu.


Fakta:

  • Den danske trup Danmarks hold består af 14 atleter: to kunstskøjteløbere to alpinskiløbere to langrendsløbere og otte floorballspillere.
  • Special Olympics Special Olympics er idræt for personer med udviklingshandicap og/eller generelle indlæringsproblemer der i hverdagen er afhængig af særlige pædagogiske støtteforanstaltninger. Special Olympics-organisationen blev stiftet af Kennedy-familien i 1968 og har i dag godt tre millioner udøvere verden over.


Klubnyheder