Klubnyheder

AftenCup afviklet med succes - læs mere og se fotos!

2. nov. 2016, kl. 00.17


Klokken 18 var der halvdødt i Helsingør Hallen. Men derefter vrimlede det ind med mennesker. Og kl. 18:30 lyd startsskuddet til første runde af i alt 13 runder - for 24 hold skulle gennem 50 kampe på 3 1/2 time! Velkommen til AftenCup! Helsingør Floorball Team var tirsdag aften vært for en åben turnering, og med den succes floorballsporten oplever i disse år, er pladserne gået som varmt brød.


12 minutters kampe - 3 mand på banen - og 3 minutters pause skabte en intense og energisk atmosfære, hvori der blev dystet i tre turneringer. AftenCup havde besøg af tre handicaphold som passede fint ind og et par af Helsingør Floorball Teams U13 drenge fik også spilletid side om side med nybegyndere og garvede spillere, der hyggespillede og var med til at højne niveauet. Fædre og sønner spillede sammen mod fælles fjender, to rene kvindehold var på banen, og to hold med udenlandske studerende fra International People's College gik et godt og svedigt indblik i dansk idrætskultur på den allerbedste måde. Mangfoldigheden var stor, og det var aftenens store styrke for det gik over al forventning med smil på læberne, sved på næsetippet og stram fokus på at score flere mål end modstanderen uden skelen til køn, alder eller etnicitet.


Lynkineser


Vinderne i BronzeCup blev Helsingør Dagblad, hvor journalist Andreas Meyerhofer fik sig en gevaldig fysisk og psykisk oplevelse sammen med sine venner og supporteret af Helsingør Floorball Teams formand Jan Hammer. Dette mix viste sig slagkraftigt, og holdet vandt BronzeCup. Turneringen for de lidt mere erfarne blev vundet af Jægerpris Underduck med special olympics spillere støttet af idrætskonsulent og hærdet lokal floorballspiller Jonas Hviid. SølvCup blev vundet af Virum Floorball over Helsingør Floorball Teams andet hold.

Alt i alt en fantastisk foreningsaften, hvor idrætten var medrivende, konditionen blev styrket, hvilket for nogen betyder, at der er ømme lår og led de kommende dage. Helsingør Floorball Team kan glæde sig over, at der nu er kommet lidt flere penge i klubkassen og skulle der også komme et medlem eller to ud af arbejdet så vil det være flødeskum på lagkagen. Der var stor ros fra deltagerne for arrangementet og det luner, nu hvor der er investeret en betydelig indsats i forarbejde og afvikling.

AftenCup'en gentages til foråret 2017.

Se 24 fotos fra aftenens turnering. (kontakt os vil du have dem i høj opløsning.)
Download fotos her






Helsingør Dagblads succes cocktail.



Underduck - kongerne af BronzePlus



Virum Floorball - er hurtigere end deres egen skygge - og vandt SølvCup sikkert.





Klubnyheder