Klubnyheder

60Plus MotionsFloorball: 12 uger forløb startede med svedig yoyo-test!

23. sep. 2016, kl. 12.37

Så kom dagen, hvor 14 friske gutter i 'Projekt 60+' skulle testes for første gang for at kunne fastlås deres fysisk udgangspunkt. Vi var vist alle lidt spændte på hvad der skulle ske. Tanja fra Københavns Universitet fik dog hurtigt fjernet nervøsiteten og efter en kort instruktion blev alle udstyret med pulsmålere og var klar til opgaven.


Ikke mindst YoYo-testen skulle vise sig at være en hård omgang. For hver runde blev ansigtskuløren en smule mørkere og vejrtrækningen mere og mere anstrengt, idet der gradvist blev kortere og kore. Og imens steg temperaturen adskillige grader i den lille gymnastiksal på Løvdalsvej. Men alle gav sig fuldt ud og holdt ud så længe som muligt. Stemningen var rigtig god og der faldt mange opmuntrende ord og sjove bemærkninger undervejs.


Resultaterne må vi vente med at få til efter vi er blevet testet igen i slutningen af projektforløbet. Og så skal det blive spændende og se, hvor meget 12 ugers intensiv floorballtræning har givet pote, og om den enkelte undervejs har forbedret sin kondition, muskelstyrke og udholdenhed. Vi glæder os til at se udbyttet. Inden da skal vi på banen og spille en masse floorball. Næste gang er torsdag den 22. september 2016.

Har du mod på at prøve kræfter med floorballsporten, så hør mere om mulighederne hos Chris Donkin.

Se fotos fra 60Plus projektet her! Besøg holdets webside.



Se fotos fra 60Plus projektet her! Besøg holdets webside.




Klubnyheder